Bådehavnsgade 42 - 2450 København SV - tlf: 36 18 09 00 - fax: 36 46 47 45
 
 
 
 
 
Får du spam fra dig selv?

Får du spam fra dig selv?

 

Den sidste tid er mængden af spam steget hos brugerne. Det er stort set udelukkende en bestemt type spam, der er tale om, nemlig typen, der sætter modtagerens e-mail-adresse på som afsender. Det ser altså ud, som om man får spam fra sig selv, og så løfter man naturligvis øjenbrynene en kende.

 

Det er imidlertid IKKE dig selv, der reelt er afsenderen. Det er blot muligt at indsætte modtagerens adresse i afsenderfeltet. Det er det spammerne gør, og så ser det sådan ud.

 

Under normale omstændigheder havner denne spam i spamfolderen, og vil være markeret med [spam] i emnefeltet. Som al anden spam. Og så er alt som det skal være. Men mange steder havner denne e-mail i indbakken UDEN denne markering. Her er forklaringen, at man selv har været inde i systemet og ved en fejl har hvidlistet sin egen e-mail-adresse. Løsningen er derfor at fjerne denne hvidlistning. Bemærk, at du kanhave hvidlistet din egen e-mail flere gange. Gå derfor hele listen nøje igennem. Få slettet alle hvidlistninger af din egen adresse.

 

Bemærk også: Brug kun tid på at sortliste "rigtige" afsendere. Altså e-mail-adresser, der ikke er spammere, men blot irriterende at få e-mail fra. Det har nemlig ingen reel betydning overfor rigtige spammere, der alligevel  aldrig ankommer 2 gange i træk i samme ”forklædning”. Du kan derfor roligt fjerne alle blacklistede adresser, hvis der blot er tale om "viagra"-spam ol.

 

Denne e-mail er sendt til alle, der har en e-mail-konto hos MiCo. Måske modtager du dog fra en MiCo-konto, der blot viderestiller til din egen konto, men denne spam rammer ikke kun vore kunder, og du kan måske alligevel have et lignende problem. Og ellers beklager vi ulejligheden.

[SPAM]-fejl hos AVG

AVG har fejl i spam-filter..

Er skærmen støvet?
Vi rengør din skærm her og nu (klik)!
Fjernsupport
Hent fjernstyring til din computer
   
 
Klik her for at hente klient til pc