|
Kan MiCo råde og hjælpe dig med med både PC og Mac?
Svaret er ja, og vi gør det gerne!
Apple har de seneste år haft fremgang på et ellers pc-domineret marked. Bl.a fordi design af hardware og software er bedre end meget af det som pc-markedet har kunnet tilbyde hidtil. Med fremkomsten af Windows 7 vurderer vi at begge parter vil fungere side om side og fastholde deres positioner i de kommende år, hvor truslen mod begge reelt kommer fra et 3. sted: Google.
Flere spørger interesseret, og vi hjælper gerne med at forklare forskellene og forberede et beslutningsgrundlag, og vi har også teknisk know-how til at med at gennemføre den, hvadenten man ender med Mac eller pc. Eller Google!
I dag står valget for brugerne hovedsageligt mellem en pc med "Windows 7" eller en Mac med "Snow Leopard". Begge maskintyper er med de nyeste operativsystemer velfungerende, og kan løse stort set de samme opgaver, og opfylde de fleste behov. Et ønske om at anvende særlig software kan være afgørende for det ene eller det andet valg. Men ellers ligner systemerne på mange måder hinanden. Man går på nettet, e-mailer, redigerer billeder, hører musik, ser film osv.
Hardwaremæssigt er der ikke længere forskel på maskinerne. Det er de samme processorer, skærme, ram-kredse, harddiske osv. Man kan - som nogle ved - faktisk installere Windows på sin Mac, hvis man skulle få DET behov. Det er mest et spørgsmå om der er et billede af et æble eller et flag på tastaturet.
Designmæssigt er det en anden snak.
Apple har stor fokus på design, og har stor succes på det område. Standarden er høj. Finish er i fokus. På softwaresiden har det kostet Microsoft og pc-markedet stort, at Vista har fungeret så dårligt, og at det først nu med Windows 7 er lykkedes at vise et rimeligt alternativ til Apple, og dermed fastholde positionen på virksomheder, hvor pc'erne traditionelt har et godt greb i markedet. Apple har præsenteret velfungerende og veldesignede maskiner og operativsystemer, og har kun skullet konkurrere med Windows XP fra 2003!
Pc-markedet præsterer et voldsomt større udbud af såvel hardware som software (af både godt og skidt), og har succes'er på særlige områder. En af de største i den senere tid har været de små billige netbooks (8"-10"), hvor Apple ikke spiller med. Men først og fremmest er pc'erne typisk meget velintegrerede i server-miljøerne på virksomhederne. Apple har indset dette og tilbyder derfor nemmere integration til de nye Microsoft servermiljøer, hvor Microsoft er dominerende (Exchange). Det kræver dog stadig et andet fokus, at få en Mac til at fungere i dette miljø, men det kan lade sig gøre på tilfredsstillende vis.
De fleste pc'er er grimmere end Apple's. Der er som om at designerne har lidt svært ved at tage sig sammen her. Der findes mange gode og velfungerende pc'er, men de er ofte meget ucharmerende. Visse producenterne ånder dog Apple kraftigt i nakken på dette område. Fx. Sony med deres Vaio-serie.
På MiCo har vi vore egne vaner og favoritter. Vi har personligt både pc'er og Mac'er, iPhones og Android-telefoner (google). Men vi ser det som vores opgave at råde kunden korrekt og neutralt, og vi mener, at der er gode argumenter for både pc'er og Mac'er.
|